Jeg er specialiseret i genoptræning af skader/smerter i hele kroppen og har over 30 års erfaring inden for dette område. Kontakt mig, hvis du har brug for en konsultation.
Ortopædisk og Idrætsmedicinsk Fysioterapi
Træning som behandling
Scroll ned for at se nærmere på mine specialer
Lars Nygaard, Fysioterapeut MR
Speciale
Genoptræning
- Specialiseret genoptræning af skader/smerter i hele kroppen.
- Genoptræning af både akutte og overbelastningsskader.
- Genoptræning før og efter evt. operation.
- Genoptræning af kroniske smertetilstande
- Over 30 års erfaring med genoptræning.
- 15 års erfaring med second opinion.
Speciale
Second opinion
Ved en second opinion får du en anden behandlers vurdering af din problemstilling (skade/smerteproblematik). Har du haft et forløb med et utilfredsstillende resultat, så er en second opinion noget du bør overveje.
Læs merePatientudtalelser
Second opinion


Forløbet hos Lars har haft stor værdi for mig – efter en grundig undersøgelse af hvad lige præcis min udfordring var, hjalp Lars med et personligt øvelsesprogram, der havde fokus på mine udfordringer. Jeg har haft stor udbytte af vores samarbejde både i form af et personligt træningsprogram der løbende blev til-passet til min fysiske udvikling og ikke mindst sparring og rådgivning omkring mit valg om at skulle gennemgå en korsbånds rekonstruktion.
Lars har hjulpet mig både mentalt gennem et langt forløb og via god træning og motivation, givet mig de bedste betingelser, så jeg i dag har bedre mobilitet og gang. Hvis du har udfordringer i form af gener eller er i tvivl om hvordan du skal komme videre, kan jeg anbefale dig, at tage en snak med Lars.''

Jeg fik en henvisning til en fysioterapeut og begynder her allerede efter 1. operation. Problemerne kommer i stor stil efter 2. operation da bruskskaden gør at jeg ikke kan lægge særlig meget belastning på, så jeg kan ikke rigtig følge den genoptræning som er foreskrevet nyt korsbånd.
Jeg har hørt fra en anden at Lars i Odense er special fysioterapeut med forstand på blandt andet knæ. Jeg opsøger Lars for at få en second opinion. Han giver mig straks nogle andre øvelser og instruktioner omkring træning med smerter.
På det her tidspunkt har min første fysioterapeut lidt opgivet, for han ved ikke hvad han længere skal gøre for mig.
Jeg knokler et år med forskellige øvelser fra Lars og får samtidig både behandling og tilsyn med øvelserne. Efter et år på denne måde er der langsomt fremgang.
I dag ca. 5 år efter kan jeg styrketræne helt normalt og lægge vægt på mit ben. Jeg går stadig hos Lars og får strukket min fascia igennem og får gode råd, hvis andre problematikker dukker op.
Jeg har de bedste anbefalinger til Lars. Altid stor viden og ekspertise, og man føler sig altid hjulpet.''

Jeg opsøgte Lars Nygaard efter et langt forløb i en anden fysioterapi. Jeg havde sprunget mit korsbånd og efterfølgende fået flere operationer i knæet, men på trods af hyppige besøg I den fysioterapi havde jeg stadig mange smerter. Jeg kunne ikke løbe, ikke hoppe og ikke gå længere distancer. Det var så slemt, at jeg havde en stol stående i mit køkken, fordi jeg var nødt til at sidde ned, mens jeg lavede mad. Jeg fik den besked, at jeg nok måtte indstille mig på, at knæet ikke ville blive bedre.
Jeg opsøgte Lars Nygaard for at få en second opinion. Mit håb var, at knæet kunne blive bare en smule bedre. Det viste sig dog hurtigt, at de øvelser jeg tidligere havde trænet ikke var optimale for min situation og efter ganske få sessioner hos Lars Nygaard gik det rigtig hurtigt fremad.
Efter få måneder hos Lars, kunne jeg for første gang i flere år løbe kortere distancer, daglige smerter blev til ugentlige smerter og i dag kan der gå måneder imellem, at jeg har ondt i knæet. Og min ”køkken-stol” blev hurtigt stillet i kælderen.
Jeg har opsøgt Lars med mellemrum siden mine første konsultationer og det vil jeg forsætte med ved behov. Jeg har anbefalet Lars til dem i min omgangskreds, som har skavanker eller smerter og indtil videre har både min mor, kæreste og veninde nydt godt af hans ekspertise.''

Han har hjulpet mig med at finde min egen vej udelukkende ved træning og derfor helt uden manuel behandling. De fremskridt, jeg har gjort det sidste halvandet år, hvor jeg har gået ved Lars, har givet mig kontrol tilbage i mit eget liv. Gennem Lars har jeg fundet troen på, at jeg selv kan og motivationen til at blive ved – uanset, hvor langsomt det går og hvor hårdt, det er undervejs i processen.''
