Second opinion

Ved en second opinion får du en anden behandlers vurdering af din problemstilling.

– Du er i eller har været igennem et behandlings-/genoptræningsforløb hos en fysioterapeut/behandler og er ikke tilfreds med resultatet.

– Du har afsluttet et behandlings-/genoptræningsforløb men er i tvivl om du kan genoptage dine aktiviteter 100 %. Her kan forskellige test afgøre i hvilket omfang du er klar til de ønskede aktiviteter.

– Du er i tvivl om hvad du egentlig fejler, måske har du fået beskeden ”overbelastning og hold pause”. Men du har ikke fået klar besked om, hvad der er overbelastet, og hvad du kan gøre selv for hurtigere at blive smertefri og klar til dine aktiviteter igen.

Hvis du kan genkende en af de tre beskrivelser har du brug for en second opinion – den kan jeg give dig.

Se udtalelser fra patienter i bunden af siden.

Patientudtalelser

Second opinion

Mads Madsen

Knæskade

''Efter et skuffende besøg hos en fysioterapeut i Odense, opsøgte jeg Lars for en second opinion. Det viste sig at være det rigtige valg! Efter at have bøvlet med en ukendt knæskade i lidt over et år fik Lars mig på rette spor, og vores plan sammen har fuldstændigt fjernet mine smerter og gener, og jeg kan nu træne som jeg gjorde før skaden, med mere selvtillid end før.''

Anne K

Korsbåndsskade

''Jeg startede hos Lars i forbindelse med genoptræning efter en knæoperation. Jeg rev mit korsbånd over på ski, og måtte 3 måneder efter igennem en knæoperation fordi jeg ikke kunne strække mit knæ ud. Selvom jeg gik til obligatorisk genoptræning efter operationen og havde adskillige opfølgende samtaler med kirurgiske afdeling, blev jeg ved med at halte og havde i det hele taget nedsat mobilitet. Jeg fandt Lars på nettet, fordi han tilbød en second opinion.
Forløbet hos Lars har haft stor værdi for mig – efter en grundig undersøgelse af hvad lige præcis min udfordring var, hjalp Lars med et personligt øvelsesprogram, der havde fokus på mine udfordringer. Jeg har haft stor udbytte af vores samarbejde både i form af et personligt træningsprogram der løbende blev til-passet til min fysiske udvikling og ikke mindst sparring og rådgivning omkring mit valg om at skulle gennemgå en korsbånds rekonstruktion.
Lars har hjulpet mig både mentalt gennem et langt forløb og via god træning og motivation, givet mig de bedste betingelser, så jeg i dag har bedre mobilitet og gang. Hvis du har udfordringer i form af gener eller er i tvivl om hvordan du skal komme videre, kan jeg anbefale dig, at tage en snak med Lars.''

Julie Hvilshøj Angel

Korsbånd og menisk

''Jeg kom for år tilbage ud for et knætraume. Jeg skulle opereres af to omgange for at få syet menisken og bagefter nyt korsbånd. Under operation med det nye korsbånd finder overlægen yderligere en bruskskade.
Jeg fik en henvisning til en fysioterapeut og begynder her allerede efter 1. operation. Problemerne kommer i stor stil efter 2. operation da bruskskaden gør at jeg ikke kan lægge særlig meget belastning på, så jeg kan ikke rigtig følge den genoptræning som er foreskrevet nyt korsbånd.
Jeg har hørt fra en anden at Lars i Odense er special fysioterapeut med forstand på blandt andet knæ. Jeg opsøger Lars for at få en second opinion. Han giver mig straks nogle andre øvelser og instruktioner omkring træning med smerter.
På det her tidspunkt har min første fysioterapeut lidt opgivet, for han ved ikke hvad han længere skal gøre for mig.
Jeg knokler et år med forskellige øvelser fra Lars og får samtidig både behandling og tilsyn med øvelserne. Efter et år på denne måde er der langsomt fremgang.
I dag ca. 5 år efter kan jeg styrketræne helt normalt og lægge vægt på mit ben. Jeg går stadig hos Lars og får strukket min fascia igennem og får gode råd, hvis andre problematikker dukker op.
Jeg har de bedste anbefalinger til Lars. Altid stor viden og ekspertise, og man føler sig altid hjulpet.''

Camilla Tolberg

Korsbåndsskade

''Det er helt klart Lars’ fortjeneste, at jeg har et velfungerende knæ i dag. Uden den træning og de specifikke øvelser jeg fik hos ham, havde jeg stadig haft daglige smerter.

Jeg opsøgte Lars Nygaard efter et langt forløb i en anden fysioterapi. Jeg havde sprunget mit korsbånd og efterfølgende fået flere operationer i knæet, men på trods af hyppige besøg I den fysioterapi havde jeg stadig mange smerter. Jeg kunne ikke løbe, ikke hoppe og ikke gå længere distancer. Det var så slemt, at jeg havde en stol stående i mit køkken, fordi jeg var nødt til at sidde ned, mens jeg lavede mad. Jeg fik den besked, at jeg nok måtte indstille mig på, at knæet ikke ville blive bedre.
Jeg opsøgte Lars Nygaard for at få en second opinion. Mit håb var, at knæet kunne blive bare en smule bedre. Det viste sig dog hurtigt, at de øvelser jeg tidligere havde trænet ikke var optimale for min situation og efter ganske få sessioner hos Lars Nygaard gik det rigtig hurtigt fremad.
Efter få måneder hos Lars, kunne jeg for første gang i flere år løbe kortere distancer, daglige smerter blev til ugentlige smerter og i dag kan der gå måneder imellem, at jeg har ondt i knæet. Og min ”køkken-stol” blev hurtigt stillet i kælderen.
Jeg har opsøgt Lars med mellemrum siden mine første konsultationer og det vil jeg forsætte med ved behov. Jeg har anbefalet Lars til dem i min omgangskreds, som har skavanker eller smerter og indtil videre har både min mor, kæreste og veninde nydt godt af hans ekspertise.''

Jeppe

Kroniske smerter og overbelastningsskade

''Jeg lider af kroniske smerter, et sensibiliseret nervesystem, har talrige overbelastningsskader og jeg har været i utallige genoptræningsforløb ved fysioterapeuter, både private og offentlige. Der findes ikke den behandler, jeg ikke har gået til i spektret mellem healer og læge. Der er ingen, der har kunnet hjælpe mig – indtil jeg mødte Lars.

Han har hjulpet mig med at finde min egen vej udelukkende ved træning og derfor helt uden manuel behandling. De fremskridt, jeg har gjort det sidste halvandet år, hvor jeg har gået ved Lars, har givet mig kontrol tilbage i mit eget liv. Gennem Lars har jeg fundet troen på, at jeg selv kan og motivationen til at blive ved – uanset, hvor langsomt det går og hvor hårdt, det er undervejs i processen.''

David P. Jørgensen

Korsbåndskade

''Jeg havde et forløb hos Lars med målet om at komme tilbage til fodbolden efter korsbånds operation. Jeg henvendte mig til Lars da jeg havde arbejdet sammen med ham før i forbindelse med min korsbåndsskade i 2015. Lars hjalp mig tilbage til fodbolden begge gange med kompetent og seriøs genoptræning. Da jeg kontakter Lars 6 måneder efter operationen er det for at få en ``second opinion``, om jeg er på rette vej i mit genoptræningsforløb. Idag er jeg tilbage på fodboldbanen og er der hvor jeg gerne vil være. Jeg kan stærkt anbefale at kontakte Lars hvis du ønsker at få en “second opinion” så du kan nå dine mål.''