• Lars har været en fantastisk hjælp i form af motivation og øvelser. Jeg var tilbage på banen måneder før forventet efter min korsbåndsskade.

    Chris Hansen, Næsby Boldklub
  • Intensiv træning af poledance havde givet mig en del smerter i begge underarme. Shockwave hjalp på smerterne, men de forsvandt ikke. Derefter opsøgte jeg Lars og fik 2 behandlinger med nåle og nervestræk. De 2 behandlinger samt træning af musklerne fik fjernet smerter i mine arme helt.

    Jytte Eriksen, Poledancer
  • Efter en forkert landing ved fodbold kom jeg til skade med mit knæ. Jeg fik den besked at knæet var forstuvet. Jeg opsøgte derfor Lars for at høre hans mening, han mente det var en større knæskade og hjalp mig videre til en mr-scanning. Både korsbånd og menisk var ødelagt.

    Edo Sarajcic, Næsby Boldklub
  • I forbindelse med intensiv styrketræning fik jeg voldsom hovedpine og var nær besvimet. Man havde mistanke om en hjerneblødning og jeg var igennem en masse undersøgelser, men man fandt heldigvis ikke noget. Ugen efter konsulterede jeg Lars som konstaterede at det var et nakkeproblem, opstået som følge af forkert teknik i forbindelse med styrketræning.

    Nikolaj Christensen, Idrætstuderende
  • I 2010 fik jeg i forbindelse med en knæoperation en blodprop i benet. Efter afsluttet genoptræning fungerede mit ben slet ikke og jeg opsøgte Lars for en second opinion. Hans undersøgelse viste at det nye korsbånd var ødelagt og at mine muskler slet ikke var optrænet. 8 måneders specialiseret genoptræning har virket, nu fungerer mit ben igen og jeg kan træne dagligt.

    Rie Erichsen, Fysioterapeutstuderende
  • Efter knæoperation og afsluttet genoptræning, oplevede jeg stadig knæsvigt i forbindelse med fodbold. Jeg opsøgte derfor Lars for en second opinion, hans undersøgelse og test viste at jeg slet ikke var klar til fodbold. Efter 6 ugers intensiv træning er jeg nu stærkt på vej tilbage på banen.

    Nanna Grønning Rasmussen, B 1913

Kompetencer

Ortofysioterapi er en ny fysioterapi praksis startet i 2012. Mit speciale er: genoptræning, fodboldskader samt præstationsfremmende fysioterapi (Test/Screening).

Jeg har arbejdet over 20 år med genoptræning, de sidste 10 år som faglig konsulent inden for ortopædisk/idrætsmedicinsk fysioterapi i såvel stat som kommune (se CV). Min jobfunktion i de 10 år har været at behandle patienter, undervise mine kollegaer i ortopædisk/idrætsmedicinsk fysioterapi samt give ”second opinion” på svære patient cases. Den erfaring og viden som jeg har erhvervet gennem et halvt arbejdsliv og som jævnligt opdateres via min tilknytning til Syddansk Universitet samt kursus og kongresdeltagelse, kan du drage nytte af ved at konsultere mig. Ved første konsultation klarlægger vi dit problem og såvel en lægefaglig diagnose som en fysioterapeutisk funktionsdiagnose stilles. Derefter fremlægger jeg en behandlingsstrategi, som oftest vil være et forløb, hvor du via træningsterapi samt selvbehandling (se definition under fysioterapi) opnår det mål, som vi sætter for dit forløb.

Hos Ortofysioterapi er det primært træningsterapi samt selvbehandling som prioriteres. Min ideologi er, at det er dig som, med de rigtige redskaber, bedst kan give dig selv en varig forbedring og mindske/ eliminere dine bevægeapparatsmæssige problemer. Jeg kan med min viden og erfaring give dig de rigtige redskaber til smertefrihed og/eller funktionsforbedring.

Sammen er vi et team.

I over 20 år har jeg arbejdet med skader i bevægeapparatet, og såvel min erfaring og forskningen viser, at det er den fysioterapi, hvor du er medinddraget og deltager aktivt, der har den største effekt.

Via mit arbejde på Syddansk Universitet, hvor jeg underviser og arbejder sammen med nogle af Danmarks førende forskere inden for skader i bevægeapparatet, bliver min behandlingsstrategi hele tiden opdateret.